Filmskribent Bjarke Friis Kristensen kalder den for en bastard-genremix, da filmen 'The End' er en musical krydret med apokalyptisk bunkerdrama, familieintriger og klimakatastrofe.
Og det er også en lidt atypisk film fra instruktør Joshua Oppenheimer, der har premiere i landets biografer i dag.
Instruktøren er nemlig bedst kendt for at stå bag Oscar-nominerede dokumentarer som 'The act of killing' og 'The look of silence', der beskriver et massedrab i Indonesien tilbage i 60'erne.
Men nu er Joshua Oppenheimer hoppet over i fiktionens verden. Og så alligevel.
Filmen 'The End' er inspireret af en tur til Centralasien, hvor instruktøren har besøgt en russisk oliemilliardær, der har bygget sin egen bunker.
Men hvordan ser livet ud som familie, når verden er kollapset, og man skal få sin eksistens til at give mening fra indersiden af en bunker?
Det spørgsmål giver instruktøren i hvert fald sit bud på i den aktuelle film, forklarer Bjarke Friis Kristensen fra filmsiden Kino.dk til P1-programmet K-Live.
- Det handler om, hvordan vi som mennesker behandler hinanden med egoisme, grådighed, materialisme, og om man kan flygte fra virkeligheden gennem rigdom, og det kan man selvfølgelig ikke rigtigt, fordi der er jo en virkelighed, der ligesom står derude, og i den her film helt bogstaveligt talt, banker på døren, fortæller filmskribenten i programmet.
Flere milliardærer forbereder det værst tænkelige
Men det er ikke kun russiske oliemilliardærer, der i øjeblikket bygger og forbereder til verdens undergang. Filmen 'The End' afspejler nemlig en tendens, vi ser flere blandt flere af de rigeste i verden.
For eksempel beretter flere medier som The Guardian, CNN og New York Post, at flere milliardærer er i gang med at bygge deres egne dommedagsbunkere ude i verden.
Men ikke alle vil formegentlig reagere ved at isolere sig, hvis verden går af lave.
Tidligere på måneden i 'Deadline' forklarerede juraprofessor og ekspert i katastroferet Kristian Cedervall Lauta, at forskningen viser, at folk ofte reagerer på to måder, hvis katastrofen rammer.
- Når vi bliver ramt af katastrofer, så er vi faktisk solidariske væsener. Der er meget mere Philip Faber end 'The Last of Us' i vores natur, i virkeligheden. Vi samles og synger, samorganiserer, passer på vores naboer, forklarer han.
Se på DRTV5. FEB 2025 | 6T 0M
Deadline: Krig, katastrofer og luksusbunkere
Men vores moral kan også tippe til den anden side, hvor tilværelsen bliver en slags omvendt Robin Hood, siger Kristian Cedervall Lauta til Deadline.
- Katastrofeforskningen viser også rimelig samstemmende, at katastrofer fremkalder de værste forestillinger i os om de andre. Vi er hele tiden i gang med at tænke, hvem er det nu, der er i gang med at snyde os?
Og det er netop denne tankegang, man muligvis kan lede over på milliardærerne, der er i gang med at bygge deres dommedagsbunkere.
- Milliardærer over hele verden er i gang med at beskytte sig selv, og det er jo et udtryk for manglende tillid til de strukturer, der ellers burde redde dem, det amerikanske samfund og deres naboer, siger Kristian Cedervall Lauta til Deadline.
Bunker er et tegn på kontrol
Tilbage i studiet i K-Live har programmet også inviteret Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet, til at forklare den dystopiske tendens.
- Det er ikke, at man skal have sin egen bunker, men det er klart en tendens, at man skal have kontrol. Og en af måderne, man får kontrol på over sin omverden, det er jo ved at skabe den på sådan en måde, som for eksempel, at man har meget styret adgangsforhold.
Noget, som vi allerede i dag kender fra lukkede boligområder, som er kontrolleret af vagter. Og det er den form for kontrol, som milliardærerne måske frygter at miste - særligt hvis de tror, at andre er ude efter deres rigdom, mener han.
- Hele ideen om at fortificere, som det hedder på fint sprog, altså bygge bymure omkring tingene, giver jo kun mening, hvis man har noget at passe på.
Hvad bunkerne så kommer til at indeholde i milliardærernes ønske om kontrol, kan vi dog kun gisne om, lyder det fra Ole B. Jensen.
- Nogle af tingene er jo sådan en slags "prepper" i ekstrem, så der skal jo være noget til at vedligeholde livets opretholdelse i et stykke tid. Det vil sige, vi kan regne ud, at der skal være luft eller ilt, og der skal være vand og mad i et eller andet omfang.
- Og så er det klart, hvis det bliver langt nok tid, som for eksempel i 'The End', skal der også være noget, så man ikke bliver vanvittig. Man skal have nogle stimuli på en eller anden måde, der kan adsprede en, siger professoren.
Han tror, at grunden til milliardærerne går til ekstremerne, er fordi de kan.
- Vores ønsker og begær efter kontrol bliver jo ikke mindre, uanset hvor meget vi får. Tværtimod bliver vores råderum og handlerum meget større, så vi kan gøre det mere ekstremt. Vi kan gøre det mere omfattende. Vi kan sikre os på mange flere måder, hvis vi har ressourcerne til det, siger han.
Hvad skete der med milliardærer som Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, der brugte sine penge på bygninger som Operahuset i stedet for bunkere? Det diskuterer programmet 'K-live':
